Dit barns kost
Madpakker eller mad fra ekstern leverandør? Det er jer forældre, som bestemmer, hvilken slags kostordning afdelingen skal have.

Som udgangspunkt skal alle børn i Aarhus Kommune tilbydes et sundt frokostmåltid i deres afdeling via den kommunale frokostordning. Hvert andet år stemmer alle daginstitutioner i Aarhus Kommune, om de ønsker at være del af den kommunale frokostordning eller ej.
Dagplejen er ikke omfattet af valget, da børnene i dagplejen allerede har deres egen frokostordning, hvor dagplejeren serverer mad for børnene.
KOST FRA SOMMEREN 2023 TIL SOMMEREN 2025
Der har været afstemning blandt forældrene i efteråret 2022. Ud fra en flertalsafgørelse er kostordningen bestemt for perioden 1. juli 2023 til d. 30. juni 2025.
Flg. afdelinger har valgt en fælles kostordning og får leveret mad fra ekstern leverandør
- Blomsterhaven
- Børnehaven Lystruplund
- Elsted Børnehus
- Hasselhaven
- Hurlumhejhuset
- Ørnereden
BørneUniverset har eget produktionskøkken og tilvalgt fælles kostordning, hvilket betyder, at en køkkenmedarbejder tilbereder frokost til børnene hver dag.
I udgangspunktet skal børnene have en eftermiddagsmadpakke med hjemmefra, med mindre der er forældre, som aftaler en anden ordning for eftermiddagsmad.
For samme periode er der 2 afdelinger, som har fravalgt fælles kostordning:
- Børnehuset Godthåb
- Børnehuset Lyset
Her skal alle børn have to madpakker med hver dag.
FAQ OM KOSTVALG
Hvis et flertal af forældre har valgt kostordning, så skal afdelingen nå frem til, om det fælles frokostmåltid skal produceres i afdelingens eget køkken. I så fald skal køkkenet have den fornødne standard.
En afdeling kan også vælge at indgå aftale med en anden kommunal leverandør (fx en skole, plejehjem eller et andet dagtilbud). Alternativt indgår afdelingen i det fælles udbud, som Børn og Unge afholder.
Næste afstemning finder sted i efteråret 2024 og foregår afdelingsvis.
Der er én stemme pr. barn.
Hvis du undlader at stemme, tæller det automatisk som et JA til frokostordningen. Det er derfor vigtigt, at du tager aktivt stilling og stemmer, så vi får den løsning, som flertallet af forældre reelt ønsker.
Afgørelsen på valget får virkning fra d. 1. juli 2025 til d. 30. juni 2027.
Hvor kommer det eksternt leverede måltid fra?
Hvis en afdeling takker ja til eksternt leveret frokostmåltid, kan man vælge at indgå aftale med en anden kommunal leverandør (fx en skole, plejehjem eller et andet dagtilbud).
Alternativt indgår afdelingen i det fælles udbud, som Børn og Unge afholder.
Hvilke krav stilles til den leverede mad?
Alle leverandører, som byder ind på frokostordningen, er forpligtet til at leve op til en række principper, som er fastsat af Aarhus Kommune:
Da udbuddet afholdes efter forældrenes afstemning, kan der ske ændringer i det udbudsmaterialet efter valget. Aarhus Kommune påpeger dog, at man arbejder på at optimere vilkårene fra periode til periode, så der med overvejende sandsynlighed ikke vil ske forringelser.
Kan dagtilbuddet vælge sin egen eksterne leverandør?
Nej. I henhold til EU-retslige regler skal en eksternt leveret frokostordning i udbud. Derudover har Aarhus Kommune besluttet, at det enkelte dagtilbud ikke må udføre eget udbud - men skal indgå i det fælles udbud, som Aarhus Kommune afholder.