Samarbejde med forældre
Som forælder er du den vigtigste voksne i dit barns liv. Derfor er det afgørende for dit barns udvikling og trivsel, at vi har et godt samarbejde.
Det føles trygt og meningsfuldt for barnet, at der er en klar sammenhæng mellem hjem og institution i hverdagen, og at mor/far har et godt forhold til de voksne på stuen og de andre forældre.
Derfor inviterer vi også forældre til arrangementer både i eget barns afdeling og på tværs af dagtilbuddet. I afdelingerne kan det for eksempel være pizzaaften, forældrekaffe og forældremøder.
Kommunikation
Kommunikation er nøglen til et velfungerende samarbejde. Vores medarbejdere har en bred viden om børn, mens du som forælder har den største viden om netop dit barn. Derfor er det vigtigt for dit barn, at vores samarbejde bygger på åben og tillidsfuld kommunikation.
I dagtilbuddet bestræber vi os på at have et højt og professionelt informationsniveau. Derfor kan du også forvente en god daglig dialog med medarbejderne i dit barns afdeling, information via Aula og at du løbende bliver inviteret til trivsels og statussamtaler om dit barn.
Hovedparten af dagtilbuddets skriftlige kommunikation foregår via Aula. På Aula kan du læse om dit barns hverdag, se billeder, modtage vigtig information og kontakte personalet. Det er også her, du melder sygdom eller ferie for dit barn og registrerer komme-gå tider.
Forældreindflydelse
Hver afdeling har et forældreråd, som vælges hvert år.
Forældrerådet er tæt på dagligdagen i afdelingen og de overvejelser, der ligger bag vores pædagogik og aktiviteter. Forældrerådet er med til at drøfte udvikling og tiltag i afdelingen, som har betydning for børnene og fællesskabet I forældrerådene lægger vi vægt på at gensidig forståelse mellem forældre og medarbejdere om værdier og retningslinjer skaber rammerne for et godt samarbejde.
Hvert forældreråd har en repræsentant i dagtilbuddets forældrebestyrelse.
Bestyrelsen består af en forældrerepræsentant fra hver afdeling, tre personalerepræsentanter, en pædagogisk leder og dagtilbudslederen.
Forældrebestyrelsen har indflydelse på hverdagen i dagtilbuddet, og kan være med til at præge beslutninger, som dagtilbudslederen træffer på dagtilbuddets vegne blandt andet gennem udvikling af principper for dagtilbuddet. Derudover er bestyrelsen med til at sikre forældrenes stemme og et godt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og ledelsen på tværs af afdelingerne.
FORMAND
Camilla Honoré
Forældrerepræsentant Hasselhaven
NÆSTFORMAND
Line Iversen
Forældrerepræsentant BørneUniverset
MEDLEMMER
Camilla Buch Hove
Forældrerepræsentant Børnehaven Lystruplund
Steffen Hansen
Forældrerepræsentant Ørnereden
Katrine Svantemann
Forældrerepræsentant Børnehuset Lyset
Nadine Jensen
Forældrerepræsentant Elsted Børnehus
Claus Lillelund Skjold
Forældrerepræsentant Hurlumhejhuset
Katrine Høgh Vinter Lovmand
Forældrerepræsentant Blomsterhaven
Kristoffer Vest
Forældrerepræsentant Børnehuset Godthåb
Tanja Loft
Forældrerepræsentant Dagplejen
Gitte Skipper
Personalerepræsentant Dagplejen
Helle Claydon-Smith
Personalerepræsentant Ørnereden
Pernille Vinther
Personalerepræsentant Børnehuset Lyset
Anita Brædder
Dagtilbudsleder i Lystrup-Elsted Dagtilbud
E-mail: brani@aarhus.dk
Jan Linneberg
Pædagogisk leder i Børnehuset Godthåb
E-mail: jalin@aarhus.dk